RADON I BØRNE- INSTITUTIONER OG SKOLER
– forseglet radonmåling Radon er nu en del af tilstandsrapporten. Af tilstandsrapporten fremgår nemlig det landsdækkende radonkort, hvor man på baggrund af undersøgelser fra 2001 viser, hvor i landet der er større eller mindre sandsynlighed for høje radonværdier. Myndighederne ønsker med dette tiltag at gøre opmærksom på risikoområder med forhøjet radon. Kortet giver dog kun en sandsynlighedsmæssig vurdering, som desværre ikke er helt retvisende, da den anbefalede grænseværdi for det maksimale indhold i boligen er indskærpet siden 2001. Dansk Radonanalyse anbefaler derfor, at man altid måler radonindholdet i sin nye drømmebolig, inden man køber denne. Radonforanstaltninger kan nemlig også være omkostningsfuldt, hvorfor man lige så godt kan få denne udgift med i huskøbsbudgettet - samt eventuelle fremadrettede driftsomkostninger - eller evt. opnå reduktion i prisen herfor med sælger. Da sælger ikke har interesse i en forhøjet radonmåling, kan sælger gøre forskellige tiltag for at sikre sig lave værdier ved en analyse, som eksempelvis at flytte måleren udendørs. Dansk Radonanalyse anbefaler derfor køb af forseglede målinger til brug ved måling i forbindelse med huskøb. Ved en forseglet måling sikrer man sig, at husejer ikke har flyttet rundt på måleren i måleperioden. Stue- og førstesalslejligheder kan også have forhøjede radonværdier - mål derfor også for radon her! Dansk Radonanalyse tilbyder en anerkendt og sikker test.
 Læs mere om Dansk Radonanalyses forseglede test her  >>
VED KØB AF HUS
NÅR DU SKAL BYGGE HUS
RADON I DRIKKEVANDET
HVOR OG HVORNÅR DU BØR MÅLE RADON ...
VED KØB AF HUS
FOR ET SUNDT INDEKLIMA I DIT HJEM
   TILBAGE
   TILBAGE
NÅR DU SKAL BYGGE HUS
I 2010 skærpede Erhvervs- & Byggestyrelsen i det nyeste bygningsreglement (BR10) bestemmelserne om radon på baggrund af de i 2009 offentliggjorte anbefalinger fra WHO og de nordiske strålemyndigheder om, at bygninger bør have et radonindhold på under 100 Bq/m3. Der blev således indsat en bestemmelse, som sætter krav til det maksimale radonindhold i nybyggeri: ”Bygningen skal udføres, så det sikres, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3.” Men da der ikke er noget krav om, at man skal indsende dokumentation for, at denne lovbestemmelse er overholdt, tager entreprenørerne oftest ikke radonsikringen seriøst under byggeriet. Sørg derfor selv for, at dit nye hus også opfylder kravene i bygningsreglementet, idet det oftest er en dyrere udgift at etablere radonsikring efterfølgende. Kontakt os for rådgivning i den forbindelse, og vi kan bl.a. hjælpe dig med: • udformning af klausul til entreprisekontrakten, som forpligter entreprenøren til at betale for foranstaltninger samt driftsomkostninger i en længere periode, såfremt efterfølgende skulle vise sig at være over det af Sundhedsstyrelsen anbefalede. • måling af radonindholdet på byggegrunden inden huset opføres, således at man ud fra disse målinger kan vurdere, hvilke radonsikringstiltag som skal etableres i forbindelse med opførelsen af huset.
 Kontakt os således for rådgivning omkring radonsikring af nybyggeri  >>
Børn tilbringer cirka 25.000 timer af deres barndom i skole og daginstitution. I den forbindelse er det vigtigt at sørge for, at de, mens de opholder sig her, ikke færdes i et sundhedsskadeligt indeklima. En dansk forskningsundersøgelse viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem radon og øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn.
 I 2012 blev der fra regeringens side fremsendt brev til alle landets kommuner, som understregede kommunernes forpligtelser som bygningsejere i forhold til byggelovgivningen samt omkring deres handlepligt overfor sundhedsfarlige forhold i deres bygninger. Der findes dog ikke beviser på at, kommunerne har taget deres forpligtelser til sig og udført målinger og radonsikring heraf. Så vær sikker på, at dit barn færdes i et radonfrit miljø, og få foretaget en radonmåling. Dansk Radonanalyse anbefaler brug af forseglede radonmålinger, som sikrer, at måleudstyret – som skal være placeret over en længere periode – ikke har været flyttet rundt eller pillet ved af børn og nysgerrige hænder. Læs mere om produktet her >> Vi kan endvidere være behjælpelig med fremsendelse af materiale og oplysning til ledelsen på den pågældende skole eller daginstitution, eller være behjælpelige med at opsætte målerne, indsamle disse igen og foretage registreringerne i den forbindelse. Kontakt os da for tilbud herpå >>
RADON I BØRNEINSTITUTIONER OG SKOLER
FOR ET SUNDT INDE- KLIMA I DIT HJEM
Radon bidrager årligt med 300 lungekræfttilfælde i Danmark, hvilket tal har været kendt i flere år, og hvilket er flere end der dør i trafikken. Men en dansk forskningsundersøgelse viser ligeledes, at der er en statistisk sammenhæng mellem radon og øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn. Selvom radon i mange år har været kendt som en skadelig radioaktiv luftart, som kan trænge ind i byggerier, såfremt disse ikke er ordentligt sikret, vurderes alligevel omkring 350.000 danske enfamilieshuse at have radon koncentrationer over 100 Bq/m3, som er den grænse som WHO anbefaler ikke overskrides. Man har dog fra myndighedernes side indenfor de sidste par år fået mere og mere fokus på radonsikring. Man har bl.a. på baggrund af tal fra WHO ændret bestemmelserne/anbefalinger om radon i det seneste Bygningsreglement af 2010. Radon er således et problem i danske eksisterende enfamilieshuse, men der findes flere forskellige effektive muligheder for radonsikring heraf, som kan nedbringe radonkoncentrationerne til under den anbefalede grænseværdi. Dansk Radonanalyse tilbyder en anerkendt og sikker test.
 Vil du vide mere? Læs om vores test af dit indeklima  >>
RADON I DRIKKEVANDET
Forhøjede radonværdier i drikkevand øger risikoen for kræft i mave og tarm. EU’s anbefalede værdi er 100 Bq/L. Radon kan også frigøres til indeluften ved brug af vandet, specielt i forbindelse med brusebad og brug af vaske- og opvaskemaskiner. Særligt private vandboringer kan være i risikogruppen.  Dansk Radonanalyse tilbyder en anerkendt og sikker test. Kontakt os for tilbud herpå. >>